søndag den 20. maj 2012

Store lommekort

Jeg har lavet et par store lommekort (10x15), men der går godt nok meget mønsterpapir til.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, når jeg løber tør af det her fantastiske mønsterpapir med skyer fra My Mind´s Eye
Det første kort har jeg lavet med de lækre dies fra Marianne Design.

Det næste kort har jeg lavet med hjælp fra Silhouetten og Paraply manden er fra Sizzix.

Teksten er lavet på computeren og punchet ud med Ek punch.
Pyntet med lidt bling bling selvfølgelig.

Tak for besøget og rigtig god solskins søndag.

onsdag den 16. maj 2012

Små Lommekort

Jeg var ved at løbe tør af de små lommekort, så jeg satte Silhouetten på overarbejde igen med at skære en masse lommekort ud.

De er pyntet med en masse forskellige Silhouette udskæringer, udskæringer fra punch og bling bling.
Teksterne er lavet på computeren og punchet ud med en ny fantastisk punch fra Idéhobby

Jeg var inde og blive inspireret på Gittes lækre blog.
Hun viste et link til en fantastisk hjemmeside, som har gratis skærefiler til Skæremaskiner.
Du kan se dem på www.birdscards.com
Hun laver en masse fantastiske ting.

Jeg har igen forsøgt at bruge nogle af mine utallige stempler og prøvet at farvelægge dem lidt, men jeg er bare ikke så godt til det, så de bliver altid pakket væk igen. Men mon ikke jeg får det lært engang.

Tak for besøget og rigtig god fridag i morgen :-)

fredag den 11. maj 2012

Donnas Slot

Min søde niece havde fødselsdag for lidt siden.
Så var det jo oplagt at lave Donnas smukke Slot.

Jeg har ikke sat for meget pynt på, for jeg synes slottet er så sødt i sig selv.

Jeg synes ikke, der var plads til så meget tekst, så jeg satte vimplen på med prinsessestempel og lavede hendes navn på Silhouetten.
Det er endnu en skøn ting ved Silhouetten. Man kan skrive alt i alle mulige skrifttyper og i lige den størrelse man har brug for. Fantastisk :-)

Tak for besøget og ha en fantastisk weekend !

torsdag den 10. maj 2012

Årets sidste...

Så har jeg lavet årets sidste konfirmationskort.
Jeg har fundet noogle dejlige fine piger til Silhouetten, som jeg synes passede fint til konfirmation.

Jeg er vist forfaldet lidt til hvid, sort og lyserød.
Jeg har punchet med Martha Stewart punch og pyntet med bling bling.

Inden i alle mine konfirmationskort laver jeg altid en eller anden form for lomme til pengesedler.
Her har jeg bare punchet på et stykke hvidt karton og limet inden i kortet.

Tak for besøget og fortsat god aften.

onsdag den 2. maj 2012

Michael Jackson konfirmand

Jeg har lavet et par konfirmationskort med en silhouette af Michael Jackson. Jeg ved godt, at ikke alle er vilde med ham, men jeg synes hans silhouette er lidt sej.

Stemplet som jeg har brugt til næsten alle mine konfirmationskort er fra Scrapper.
De sidste par kort jeg har lavet, har jeg klippet årstallet af, efter dårlig erfaring med resterne af konfirmationskortene fra sidste år...

Jeg har punchet et par stjerner til pynt.

Tak for besøget og fortsat god forårsaften.